Vølvens Spådom
Af Papirteatret Meklenborg
baseret på Suzanne Brøggers gendigtning
Verden vakler.
Konflikten mellem de to Gudeslægter Aserne og Vanerne er på sit højeste, og Tor opsøger den alvidende Vølve for at få viden om fremtiden.
Hun opruller et skrækscenarie om hvordan alle aftaler brydes, slægt rejser sig mod slægt og alt går i opløsning, selv guderne må gå under i kampen mod uhyrerne Fenrisulven og Midgårsormen.
Men så rejser der sig en ny jord– vi får en chance til.
Forestillingen rummer Suzanne Brøggers gendigtning, indtalt af Suzanne Brøgger.
Forestillingen er for voksne.


”Vølvens spådom” er et mere end 1000 år gammelt islandsk digt, nedskrevet o. år 1200 efter en mundtlig overlevering som er langt ældre. I korte, knappe strofer skildres verdens skabelse, undergang og genfødelse gennem de gamle nordiske guders indbyrdes strdigheder, et stof der siden har givet grundlag for nogle af litteraturens store fortællinger.
Det er denne storslåede vision af verden som dukketeatret giver en billedmæssig udformning. Vi starter i den nordiske mytologi, men da Vølven begynder at forudsige fremtiden, bevæger billederne sig umærkeligt fremad i tid.
Forestillingen rummer ingen dialog, men kun selve digtet i Suzanne Brøggers mundrette nutidsgendigtning, som hun selv har indtalt.
Hele tre scenografer med tilknytning til DR har bidraget til den frugtbare kombination af fortid, nutid og fremtid: Marianne Junge har medvirket til udviklingen af konceptet, Nanna Ernst har tegnet de atmosfærefyldte dekorationer og Susanne Thrane figurerne fra fortid og nutid.

Credits
Dramatisering
Per Brink Abrahamsen
Marie Thodberg
Søren Mortensen
Indtaling
Suzanne Brøgger
Figurer
Susanne Thrane
Scenografi
Marianne Junge
Nanna Ernst
Musik
Undertowdk
Ib Wulff
Johannes Grønager
Svend Eeg
Søren Mortensen
Lyddesign
Søren Mortensen
Teknik & lysdesign
Søren Mortensen
Dukkeførere
Marie Thodberg
Søren Mortensen
Musik
Simon Eskildsen
Frederik Lomborg
Teknik, lys- & lyddesign
Søren Mortensen
Dukkeførere
Marie Thodberg
Søren Mortensen
Copyright 2026 Papirteatret Mecklenborg

