Den Største Gåde
Af Svend Åge Madsen
“Computeren versus mennesket. Hvem er herre over hvad og i hvilken udstrækning? Kan man forestille sig computere som væsner, der intelligensmæssigt står over menneskene? Mennesker som kun eksisterer i »metalteknologiens« tjeneste? Mennesker som har mistet enhver styring over sig selv og det menneskelige liv? Svend Åge Madsen kan. Selvfølgelig. Han viste det da han helt tilbage i 1982 skrev Den Største Gåde.”
(Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende)
De seneste års udvikling af Artificial Intelligence gør, at denne genopsætning af DEN STØRSTE GÅDE og historien om Anica og Benjamin og deres kamp mod maskinerne bliver endnu mere aktuel.
Engang var det maskinerne der herskede, men så udbrød en metalpest som satte dem ud af spillet. Men – lige inden udviklede den sidste computer de fire stoffer der udgør menneskets DNA, og som ikke er metal. Det er denne kode som Anica og Benjamin kommer på sporet af, og som de i et kapløb med tiden og computeren INGOL forsøger at løse. Men de har et våben som computeren ikke kender…
Forestillingen er for voksne
HØJTEKNOLOGI PÅ LILLE PAPIRTEATER-SCENE
DEN STØRSTE GÅDE er baseret på Svend Åge Madsens roman "Den Største Gåde" fra 1982.
Dramatiseret af: | Per Brink Abrahamsen & Søren Mortensen i samarbejde med forfatteren |
Figurer: | Gitte Baastrup |
Dekorationer: | Fotografier bearbejdet af Per Brink Abrahamsen & Søren Mortensen |
Stemmer (dansk udgave): |
Lea Baastrup Rønne, Thyge Cosedis Holting, Hans Rønne, Anne-Vibeke Mogensen |
Musik: | Undertow |
Teknik, lyd- & lysdesign: |
Søren Mortensen |
Dukkeførere: | Marie Thodberg & Søren Mortensen |
Tak til: | Århus Sygehus, Egå Gymnasium, Familien på Rønnevej |